Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Vores område

Saltum ligger lige midt i ferieområdet mellem Blokhus og Løkken i Jammerbugt Kommune. Området her rummer enestående natur. Blot ca. 6 km. herfra ligger Saltum Strand – et fantastisk strandområde. Danmarks bedste strand.
I selve Saltum by har vi et velassorteret supermarked – (åben alle ugens dage fra kl. 7 – 22), Slagter, Egnssamlingen (Lokalhistorisk museum) og andre specialbutikker. Saltum by er også kendt for sin årlige Uld Festival og Saltum festdage, som afvikles hvert år, den 2. weekend i maj. Uld Festivalen trækker gæster fra hele landet.

DRØN-gruppen:
Multiområdet her i Saltum er blevet etableret af en frivillig forening – DRØN gennem årene 2013-2018. En forening som blev skabt af 6 mødre, alle med børn på Saltum Skole, der havde et mål, og det var at få skabt gode fysiske rammer for både vores børn i skoletiden, byens borgere og områdets turister. DRØN gruppen gik i gang, og vi fik søgt ca. 3,4 mill hjem via fonde, lokal erhvervsliv, lokale foreninger og Kommunen.
Så i dag står vi i Saltum med et skønt offentligt område, som alle frit kan benytte. En lille bøn fra DRØN er, at vi håber alle også vil være med til at passe på det.
DRØN Hytten er altid åben, og kan bookes (mod et beskedent beløb) til arrangementer. Se mere på opslag inde i DRØN Hytten.

Tætteste naboer til Multiområdet er:
Saltum Udeskole med ca. 160 elever fordelt på årgangene 0-9 klassetrin.
Saltum Børnehave og Vuggestue
Saltum SFO
KFUM Spejderne i Saltum. Ved Spejderhuset er der 2 sheltere, overdækket bålhytte og bålsted på pladsen som må benyttes.
Saltum Idrætsforening (SIF), Klubhus, stadion, Nols hallen og Fitness "Svedbanken".
Saltum TRIM
Saltum Plejecenter

Nols sø og skov
Nols Sø er et rekreativt område. Har du fisketegn, er mulighederne også store. Tag hjemmesmurt madpakke med og nyd et par dejlige timer i grønne omgivelser.
Nols Skov er privat ejet, men må gerne benyttes af offentligheden til gode vandre- og cykelture. I skoven er der etableret en teknikbane, hvor mountainbike kan øves. Ruten består af ca. 2,6 km singletrack igennem et kuperet terræn, bestående af forskellige træsorter, samt tæt skovbund og mere åbne passager. Ruten er afmærket med grønne skilte.

(Kilde: https://jammerbugtavis.dk/saltum-en-naturperle-og-en-levende-by-her-bor…)

 

Vil du vide mere? Læs HER.