Udeskole
Det er helt bevidst, at Saltum skole hedder Saltum udeskole. For vi ER udeskole med hud og hår. Udeskole er vores DNA. Det er det, vi brænder for. Det er det, vi står for.
Udeskole betyder ikke kun bål, snobrød og våde tæer. Udeskole er en undervisningsmetode, der sikrer, at vi får en meningsfuld og varieret undervisning, hvor vi får koblet teori og praksis tættere på hinanden. Det er derfor vi siger ud i virkeligheden – ind i fagligheden.
Udeskole betyder direkte oplevelser, førstehåndsindtryk, sanseindtryk, egne erfaringer… og meget, meget mere.
Udeskole kan sagtens betyde, at vi er udenfor. Men det kan ligeså godt betyde, at vi er inde. At vi får besøg af en spændende gæst. At vi besøger en kirke eller et museum.
Det vigtigste er, at vi arbejder med skolens fag i konkrete, virkelige sammenhænge. det styrker fagligheden.
Hver torsdag står der FFU på skemaet. FFU står for Fagdage Fordybelsesdage og Udeskoledage. Det betyder at de almindelige timer er afløst af mulighed for en hel dag, hvor fokus er på samme indhold hele dagen, og det samtidig er samme lærer der er på den enkelte klasse hele dagen.